Option (finansiering)

En option er en finansiel kontrakt, et værdipapir, der giver den ene part (køber) en ret, men ikke en pligt, til at købe (eller sælge) et givet aktiv, f.eks. en aktie, til en bestemt pris (aftalekursen), på eller før et bestemt tidspunkt i fremtiden (udløbsdatoen). For denne ret betales en optionspræmie til den anden part (sælger eller udsteder), der således forpligter sig til at handle aktivet til den aftalte kurs, hvis køber ønsker det, uanset hvad spotkursen må være på udnyttelsestidspunktet. Præmien udregnes på baggrund af bl.a. aktivets nuværende kurs, aftalekursen, forventningen til kursudviklingen, løbetiden og de gældende rentesatser.

En option betragtes som et derivat, idet dens værdi afhænger af værdien af det underliggende aktiv. Det underliggende aktiv er ikke begrænset til værdipapirer men kan være alt, der kan handles, f.eks. valuta, et aktieindeks (dvs. en gennemsnitskurs for et antal aktier), ædelmetaller, råvarer eller færdigvarer.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search